border border border border
border
border border
borderborderForside arrow Lions Danmark
Forside
Formål
Bestyrelsen
Medlemskab
Lions Danmark
Billeder
Fultons Venner Butik
- - - - - - -
Visitors: 72295
 


Fultons Venner
Støtteforening for
ungdomsprojektet
Fulton
Bliv medlem


Har du billeder,
en oplevelse eller andet
du vil bidrage med
kan du maile til
Anders Clausen

Lions Danmark
Skonnerten Fulton, Foreningen Fultons Venner og Lions Danmark 

Artikel fra 'The Lion - Det internationale Lion Magazine' - December 2003:

Af Erik Søndergaard Frandsen,
Lions Club Stenløse Veksø

Igennem de senere år har der været en bred kontaktflade mellem Fultons Venner og Lionsklubberne med det formål at yde økonomisk støtte til større vedligeholdelsesarbejder på skonnerten 'Fulton', der er udlånt af Nationalmuseet til Fulton-Stiftelsen og anvendes til resocialisering af unge mænd.

Den store opbakning, som Fultons Venner har fået hos os, resulterede bl.a. i at vi til Årsmødet i Haderslev 2001 kunne overrække Formanden for Fultons Venner, Poul Erik Sandberg en stor check på kr. 217.000,-

Resultatet af vores fælles indsats kunne første gang iagttages ved en præsentationssejlads fra Amaliehaven august 2001, hvor bl.a. verdenspræsident Frank Moore og hustru, International Director Jørn Andersen samt Guvernørrådsformand Ivar Salomonsen deltog.

Skonnerten Fulton var i juli 2002 rammen om Lions Ungdomslejr - Denmark by Sea - arrangeret af Kim Larsen, LC Helelrup, hvor 22 deltagere fra 15 lande i 14 dage kunne nyde livet ombord under sejladser i danske farvande.

Hovedformålet med foreningen Fultons Venner er at yde økonomisk støtte til vedligeholdelsen af skonnerten Fulton. For at kunen tilvejebringe økonomi hertil arrangerer 'Vennerne' hvert år en tombola på bådudstillingen i henholdsvis Bella Center i København og Dronning Margrethe Hallen i Fredericia.

For at kunne gennemføre tombolaen, er der behov for min. 2000 gevinster, og i denne forbindelse er det af stor betydning, at man får en stor kontaktflade til virksomheder overalt i Danmark, der i forbindelse med de forestående status kunne tiltænke Fultons Venner med velegnede ting, der er helt eller delvist afskrevet, og som kunne give en positiv reklameværdi.

Skulle der i klubberne findes medlemmer, der vil slutte op herom eller i sit netværk har forbindelser, der kunne tænkes at ville medvirke til denne gode sag, så er kontaktpersonerne:

Fultons Venner
ved Poul Erik Sandberg
tlf.: 5991 1248

eller

Fulton-Stiftelsen
Ole Madsen
tlf.: 6471 1614

På forhånd tak for hjælpen!

 
border
Fultons Venner - Støtteforening for ungdomsprojektet Fulton - Bliv medlem: fultonven@mail.tele.dk
border
border border
border border border border
border border border border